tirsdag, februar 28, 2006

Djævelens Advokat

Lars Hvidberg og jeg har i snart 3 måneder brugt broderparten af vores fritid på at planlægge, optage og redigere et politisk debatprogram i podcastformat. Nu er tiden endelig kommet til at lancere programmet der hedder Djævelens Advokat og har hjemme her. Baggrunden for og formålet med Djævelens Advokat kan læses i vores mission statement.

Første udsendelse er med Morten Kjærum (tilgængelig fra 1. marts 2006) og omhandler ikke overraskende menneskerettigheder, herunder spørgsmål om universalitet, økonomiske og sociale rettigheder og politisering.

Det er Lars' og mit håb, at programmet vil udvikle sig som et seriøst alternativ til DRs de facto monopol på seriøs debat. Vi synes selv vi har nogle spændende gæster linet up såsom, Christopher Arzrouni, Kasper Støvring, Jesper Langballe og Preben Wilhjelm og vi er i kontakt med mange flere.

Lyt med og kom med Jeres kommentarer til både form og indhold.

torsdag, februar 09, 2006

Frihedens stemme i Mellemøsten

For de mange der har fundet en oase i mellemøstlige bloggere, som Sandmonkey, ordoesitexplode, freedomforegyptians og Muttawa, kan jeg anbefale Middle East Transparent, hvis stifter Pierre Akel bliver interviewet i det nyeste nummer af Reason Magazine. Denne hjemmeside er fyldt med artikler af intellektuelle fra Mellemøsten, som forsøger at medvirke til realiseringen af et friere klima i regionen. Bl.a. har tre muslimske intellektuelle startet en kampagne for en international straffedomstol for terrorister!.

Efter sigende har siden 50-60.000 besøgende om dagen, mest fra arabiske lande da de fleste artikler, desværre, er på arabisk. Interviewet med Reasons Michale Young er i øvrigt også interessant, idet det giver et noget mere nuanceret billede af Mellemøsten end vi er vant til at få serveret:


In the aftermath of the September 11, 2001 attacks, it seemed to me that Arab
liberals had to take a stand against the barbarian wave threatening to engulf
the region. The danger was imminent. Only, no one could provide a comprehensive
definition of Arab liberal currents. Americans tended to rely on
English-speaking analysts, many of whom live in the United States and Europe. My
friend Barry Rubin has written extensively on Arab liberals. However, Barry does
not read Arabic and has what I call a "pro-Israel bias." He tends to shed a
negative light on Arab liberals. I myself was much more familiar with the
Islamic fundamentalist movement than with liberal currents. I had talked to the
"Londonstan" leaders, read their writings and explored the many fundamentalist
Web sites in Saudi Arabia.

Metransparent was an
attempt to explore such liberal currents as exist inside the Middle East. I
discovered the different strains of Arab liberalism along with my readers. An
independent Web site was necessary in order to allow people to write what they
really had in mind, not merely what they were allowed to write. It was also
necessary as a forum for the diverse currents in the region.

We get our articles by email from practically every Arab country.
Right now we have too many opinion pieces and are late in publishing what we
receive. Most of the authors—we have more than 200—write exclusively for us;
some send their articles to Arabic newspapers and to us, and we publish
complete, uncensored versions. I believe we have something like 25 opinion
articles from Saudi Arabia, Kuwait, Bahrain and the United Arab Emirates per
week, a bit more from Egypt, and many more from Syria, which has a formidable
civil society movement. Tunisians also contribute quite a bit, as well as
Moroccans, especially Berber intellectuals, and Yemenis, Algerians,
etc.

I am especially proud to say that, soon, half of
our writers shall be women. Usually, I receive letters from potential authors
asking what "our conditions" are for accepting contributions. We answer back
that we are a democratic and liberal Web site, with no censorship or red
lines.

The Web site also has a reputation as a forum
for liberal Shiites, both Saudi and Lebanese. But, most importantly, I believe
we are the most daring site in advocating an Islamic Reformation, as represented
by such writers as Gamal Banna [the brother of the founder of the Muslim
Brotherhood, Hassan al-Banna], Judge Said al-Ashmawy, and Sayyid al-Qimny, all
from Egypt; and by many writers in Saudi Arabia and Kuwait. Islamic reformers
are part and parcel of the Arab liberal movement. Egypt and Saudi Arabia are the
two countries where calls for an Islamic Reformation are the most
advanced.

[...]In the Arab world, much more than in
the West, we can genuinely talk of a blog revolution. Arab culture has been
decimated during the last 50 years. Arab newspapers are mainly under Saudi
control. The book market is practically dead. Some of the best authors pay to
have their books published in the order of 3,000 copies for a market of 150
million. This is ridiculous. Even when people write, they face censorship at
every level—other than their own conscious or unconscious censorship. Meanwhile,
professional journalism is rare.

In the future, I
would like Metransparent to promote tens (or even hundreds) of blogs
representing human rights and activists groups in many Arab cities. This has
already started.

Om den amerikanske invasion af Irak:


Most liberals, at least among our writers, favored the U.S. military
intervention in Iraq. I myself have written articles in support, before and
after the invasion. I didn't support it because of Iraqi WMD, however, but for
democracy. We would have liked President George W. Bush and Prime Minister Tony
Blair to say openly that they were invading to liberate the Iraqi people.
Remember, even Riad Turk was not against the U.S. intervention. A Syrian, Abdul
Razzaq Eid, who spent most of his life in the doctrinaire Syrian Communist Party
of Khaled Bekdash, even wrote articles welcoming it.

Things changed with the disaster that was Paul Bremer. The U.S.
should have turned things over to the Iraqis immediately after liberation.
Former Pentagon official Richard Perle was absolutely right about this point.
Most liberals still believe the U.S. is serious about democracy, for reasons
explained by Bush in his second inaugural address. Democracy in the Middle East
has become a vital American interest. It's either democracy or many future Osama
bin Ladens striking against U.S. interests.

I admit
some liberals took longer to overcome the Arab-Islamic taboo against approving
foreign intervention. This is increasingly behind us. Yet, what Iraq proved was
that the U.S. could not do the job alone. Internal democratic forces had to be
mobilized. We are part of this "internal" process. I should add that outside
intervention should not only be military. Ideally, we would like something like
the Helsinki Accords, where the international community's relations with the
Arab world involve spreading democracy, defending Arab dissidents, human rights,
women's rights and minority rights. Syrian dissidents have been calling for this
for years. Last year, Metransparent circulated a petition asking the United
Nations to create an International Court to judge the authors of fatwas
condemning people to death


Det er sådanne initiativer, der giver håb om, at vi i fremtiden kan få et Mellemøsten, hvor religiøse fanatikere og kleptokratiske diktatorer ikke præger dagsordnen. Vejen er lang, meget lang, men håb det er der.

onsdag, februar 08, 2006

Hykleri

Jeg har et indlæg på Punditokraterne vedrørende det faktum, at Muhammed tegningerne blev bragti en egyptisk avis allerede i oktober 2005.

Muhammed i National Review

National Review har, over to omgange, spurgt en hel række prominente debattører og kommentatorer, herunder Daniel Pipes og Mustafa Akyol, hvordan de anskuer Mohammed affæren, og som er interessant læsning, idet mange forskellige perspektiver og holdninger bliver bragt til torvs.

Første runde var overvejende pragmatisk, også fra Daniel Pipes’ side. I anden runde blev der gået mere til stålet af især Andrew C. McCarthy og Robert Spencer.

National Review’s egen holdning, som vel ligger tæt op ad min egen, gøres klar i en leder hvor det bl.a. lyder:

Muslim fanatics — those who aspire to be dictators, and those who already are —
have ginned up the controversy in order to gain power, or to keep it. They play
to the dull acquiescence of too many ordinary Muslims. But by no means all
Muslims are implicated in this shameful episode. Grand Ayatollah Sistani, leader
of Iraq's Shiites, "denounce[d] and condemn[ed]" the cartoons, but also blasted
"misguided and oppressive" Muslims who have "exploited" the issue "to spread
their poison and revive their old hatreds with new methods and mechanisms." When
President Bush declared, in his State of the Union address, that "liberty is the
future of every nation in the Middle East, because liberty is the right and hope
of all humanity," it was Sistani and millions of Muslims, in Iraq and elsewhere,
who agree with him, that he had in mind. The game for Muslim opinion is a tough
one. But it will surely be lost if we forfeit.

søndag, februar 05, 2006

Dansk fornuft vs. fundamentalistisk vanvid

I Mellemøsten tiltager vanviddet nærmest minut for minut og det danske konsulater trues i dette øjeblik af en muslimsk menneskehob i Beirut. I den forbindelse er det interessant, at sammenligne reaktionerne i Mellemøsten med reaktionerne herhjemme. Her må man sige, at den almindelige danskers reaktion har været forbilledlig. Der har så vidt jeg kan fornemme været en solid opbakning bag ytringsfriheden, men forsvaret herfor er blevet fremført uden at ty til hadefulde verbale og/eller fysiske angreb på muslimer.

Selv muslimer som Abu Laban, der på skammeligste vis, har løjet sig igennem affæren, kan formentlig føle sig mere tryg i Danmark end en dansk turist i Damaskus. Der skal også lyde en sjælden ros herfra til Dansk Folkeparti, som igennem denne affære har undladt at piske en stemning op, men tværtimod forholdt sig nøgternt og køligt til vanviddet (forslaget om at udvise imamer der har skadet danske interesser vil jeg behandle i en senere post). Det siger tillige en hel del, at Dansk Front kun kunne mønstre 30 personer til deres demonstration i Hillerød.
Endelig er det lykkeligt, at se dannelsen af en forening af danske moderate muslimer, og at fremmødet var stort på trods af, at affæren netop i denne tid kulminerer.

Skal man endelig fæstne den kritiske finger på noget, så er det, at visse mennesker her i landet stadig er af den opfattelse, at JP, Statsministeren eller måske befolkningen som helhed, selv er skyld i den muslimske vrede og burde undskylde yderligere eller indlade sig på ”dialog”. Hvordan man går i dialog med en hob af nihilistiske fundamentalister uden at gå på kompromis med den frihed vi nyder her i landet er vist aldrig rigtig blevet anskueliggjort.

Noget af det bedste der er skrevet om hele Mohammed affæren er i mine øjne unge Johan Espersens tænksomme postwww.hairpin-bend.blogspot.com, som er en nydelse at læse.

lørdag, februar 04, 2006

Den (u)officielle amerikanske holdning

Det er bemærkelsesværdigt, at både Storbritannien og U.S.A. fra officielt hold har taget afstand fra JPs tegninger, idet disse lande har en tradition for ytringsfrihed der er længere og stærkere end den danske.

Weekly Standard har dog en artikel om tegningerne, som er mere klar i mælet, og som sandsynligvis afspejler den amerikanske regerings reelle holdning bedre end udtalelsen fra Foggy Bottom:


AS MOST OF THE WORLD now knows, on September 30, the Danish newspaper
Jyllands-Posten published twelve cartoons depicting the Prophet Muhammad.
Subsequent disputes have drawn in the Arab League, the Organization of the
Islamic Conference, the Council of Europe, the European Union, the World Trade
Organization, the United Nations, and Hezbollah, to name a few. Since not only
freedom of the press but also freedom of religion are threatened, it is vital to
be clear-sighted about the issues at stake.

[…]Defending freedom of
religion and freedom of the press requires distinguishing who is being
criticized, and distinguishing criticism from threats. It is one thing to
condemn Jyllands-Posten for offending millions of people. It is a very different
thing to criticize the Danish or other governments, since the criticism
itself, even apart from invidious calls for cartoonists to be punished by
the state, assumes that government should control the media. Saudi Arabia, Iran,
and their authoritarian brethren, as well as jihadist vigilantes, are attempting
to export and impose their media censorship and version of sharia on the world
at large, using economic pressure, international organizations, or
violence.


Hence, as Rasmussen correctly stated, he was sorry that Muslims
"felt insulted," but the Danish government"cannot be held responsible for what
is published in the independent media." Similarly, Norwegian prime minister Jens
Stoltenberg was sorry "this may have hurt many Muslims," but said the Norwegian
government "cannot apologize for what the newspapers print."

As a man of principle, Rasmussen should also tell the Egyptian and other ambassadors that
not only is this none of the Danish government's business, but, since they are
ambassadors of countries, not religions, it is none of their business either.
They, especially the Saudis, may reply that they do not make that distinction.
Our response should be to state clearly and firmly that we do, and that
protecting religious freedom requires us to uphold it in our dealings with
others.


Finally, amid current calls for "toleration" and "respect for
belief," we need to be very clear about the distinction between religious
toleration and religious freedom. Religious toleration means not insulting
somebody else's religion, and it is a good thing.

But religious freedom means being free to reject somebody else's religion and even to insult it. Government should want and encourage its citizens to be tolerant of one another, but its
primary responsibility is to protect its citizens' rights and freedoms. The fact
that people are sometimes insulted is one cost of freedom. The Jyllands-Posten
affair calls us to uphold that principle internationally as well as
domestically.

Artiklen adskiller på fin vis forskelle aspekter af debatten der til tider bliver forplumret af de stridende parters forskellige agendaer.



Hos Punditokraterne har Jørgen Møller i øvrigt startet en interessant diskussion om baggrunden for USA's og Storbritanniens udmeldinger, med udgangspunkt i idehistoriske forskelle mellem kontinental-Europa og de angel-saksiske lande.

torsdag, februar 02, 2006

Lys i mørket

I gårsdagens post gav jeg udtryk for et lønligt håb om, at vestlig principfasthed ville skabe omtanke og respekt hos de muslimer der endnu ikke er forblændet af fundamentalismens hærgen. I dagens JP kan man så læse, at den jordanske avis Al-shihan har valgt at trykke visse af de tegninger som Jyllands Posten bragte i september, inklusiv den tegning hvor Muhammeds turban er afbilledet som en bombe. Af avisens leder hedder det angiveligt:

- Muslimer i verden, vær fornuftige
- Hvad skader mest islam, disse
tegninger eller billeder af en gidseltager, der foran kameraer skærer halsen
over på sit offer, eller en selvmordsbomber, som sprænger sig selv i luften ved
et bryllup i Amman?

Det er netop den form for selvransagelse, som man kan håbe på konflikten medfører, og det må krævet mod at trykke billederne og skrive den leder, også selvom Jordan har varmere forbindelser til Vesten end Saudi-Arabien.

Martin Bielefeldt har i øvrigt gjort mig (og Punditokraternes læsere) opmærksom på en række blogs (her her her) skrevet af muslimer, for hvem frihed tilsyneladende betyder mere end religion (eller, for hvem disse størrelser måske kan gå hånd i hånd??). Disse blogs er opløftende fordi de tydeligt viser, at frihedsidealer har tiltrækningskraft, og at der blandt unge muslimer i hele verden ulmer en vrede mod de tanker, som desværre dominerer i store dele af den muslimske verden (læs f.eks. kommentarerne, der ligesom visse af disse kommentarer på Free Muslims debatforum, vidner om en bramfri hudløs debat som få associerer med Islam).

Det virker også som om en række danske muslimer har gjort op med sig selv, at valget mellem vestlige værdier og islamisk fundamentalisme i realiteten ikke er noget valg, hvis menneskelig værdighed, frihed, velstand og visdom ligger en på sinde. Det skal blive spændende at følge, hvad der kommer ud af lørdagens møde blandt moderate muslimer i Landstingssalen på Christiansborg.

onsdag, februar 01, 2006

Vestlig principfasthed

Jeg har sådan set ikke ændret mening vedrørende tegningerne, jeg tror de alene de blev bragt for provokationens skyld og jeg syn(t)es det var en studentikos handling. Men det må være enhvers ret at provokere og den voldsomme reaktion på tegningerne tyder på, at provokationen var tiltrængt.

I den forbindelse finder jeg det fantastisk glædeligt at se hvordan en helt række europæiske aviser nu vælger, at vise tegningerne, der blev bragt i Jyllandsposten. Jeg er af den overbevisning, at jo mere vi I vesten står ubetinget fast på vores frihedsrettigheder, jo bedre står vi rustet i kampen mod islamismen og om muslimske sjæle. Jeg har i et andet forum skrevet, at vestlig civilisation og frihed i mine øjne er en fordring til hver enkelt af os om bl.a. at udvise respekt for vores medmennesker deres ret til frihed om at tage ansvar for vore egne handlinger og liv om at forsøge at føre et produktivt liv uden at ligge andre til last og ikke at anvende vold eller trusler for at opnå vores mål. Denne fordring kræver, at vi hver især forsøger at leve op til disse idealer. Gør vi ikke det så forfalder vi til barbari. Det hjælper os ikke automatisk, at vi er født i den vestlige kulturkreds eller er kristne, det er ingen vaccine mod fanatisme, vold og terror. Derfor er det så vigtigt, at vi i både ord og handling står fast på egne idealer og troen på, at disse er andre overlegne, en overlegenhed som kun kan demonstreres ved at vi selv lever op til dertil. De sympatiserende avisers handlinger og civil courage er netop udtryk for en sådan efterlevelse af egne idealer. En sådan principfasthed må ryste enhver leder af et fundamentalistisk regime i langt højere grad end generel anti-muslimsk retorik eller trusler om magtanvendelse, som blot kan bruges i propaganda øjemed. En sådan principfasthed ansporer til selvstændig reflekteren og har en tiltrækningskraft der potentielt er ødelæggende for islamismen. Slår tanken om ytringsfrihed rod i bare én ud af 1000 saudi-arabere, palestinænsere, kuwaitere etc. har JPs handlinger været af uvurderlig betydning.


---oo0oo---

Når JP sagen er blæst over glæder jeg mig i øvrigt til at se om det passionerede forsvar for ytringsfriheden, som på glædelig vis synes at manifestere sig blandt store dele af den danske befolkning, særligt blandt de kultur-konservative, holder ved når konteksten ikke længere er vesten vs. Islam, samt om dette passionerede forsvar også vil blive udstrakt til øvrige klassiske (liberale) frihedsrettigheder, hvorfor ikke starte med alle frihedsrettigheders moder: den private ejendomsret.