Det kan næppe være gået nogen danskers næse forbi, at Søren Krarup har rettet en barsk kritik af det muslimske tørklæde.
"For så vidt som man siger, at hagekorset er symbolet på nazismen, så er det jo
altså af samme art som Islams tørklæde[..]Tørklædet symboliserer en totalitær
ideologis krav om, at alle der ikke deler dens synspunkter og holdninger, er
vantro, og de bør rettelig omvende sig, og hvis de ikke vil det, så de skal
udryddes. Er det et symbol, vi bryder os om at sende fra Folketingets
talerstol?"Dansk Folkeparti støtter i en pressemeddelelse den lutherske stridsmand:
Søren Krarup bekræfter, at den muslimske indhylning af kvinder har
fællestræk med andre totalitære symboler. Dansk Folkeparti pointerer, at dette
ikke er en kritik af den enkelte kvinde, som måtte bære hovedtørklæde, men en
generel kritik af islams indhylning af kvinder,
Tørklædet og andre absurd begrundede tildækninger af kvinder har til formål
at dele kvinder op i rene og urene. Det har den konsekvens, at kvinder, som ikke
anerkender dette argument, vil blive betragtet som løsslupne og urene af de, der
accepterer det islamistiske tørklædes logik
At Krarup og Dansk Folkeparti har ret i, at tørklædet er udtryk for undertrykkelse og Islam, som totalitær ideologi, og at Krarups budskab om at kristendommen står i diametral modsætning dertil, som en frihedens religion bekræftes til fulde af ovenstående portrætter af Katherina Von Bora - Martin Luthers hustru.
2 kommentarer:
Det er for let blot at afvise den pointe, Krarup prøvede at fremstamme.
Det er da bemærkelsesværdigt, at en fri, moderne kvinde bærer en uniform, som kvinder blev påduttet af mænd for 1000 år siden. Og er det ikke en vigtig debat, om Danmark skal give plads til en kvinde, der er underlagt den form for repression, på demokratiets fornemmeste talerstol?
Det er faktisk ligegyldigt om hun frivilligt ønsker denne form for undertrykkelse. Symbolværdien er forkert i et frit, demokratisk land, selvom hun selvfølgelig skal have lov til at betræde talerstolen i Folketinget, hvis vælgerne stemmer hende ind. Hvis hun befinder sig bedst tildækket, er det hendes valg. Her er jeg enig med Uffe Ellemann-Jensen, der i går sagde i Jyllands-Posten, at ingen ville råbe op, hvis en mand tog et tørklæde på, sådan som Kosovos afdøde leder Ibrahim Rugova, der altid bar et tørklæde - elegant slynget om halsen.
"Det var måske en meget god ide for nogen i Folketinget - ingen nævnt, ingen glemt. For hvis de binder det så højt, at det dækker munden, kunne tonen i debatten blive fremmet derved", sagde han med slet skjult henvisning til Krarup, og man må sige, at Krarup har gjort de islamiske kvinder en bjørnetjeneste med sin sammenligning mellem tørklæde og hagekors.
Sammenligningen med Luthers kone er skæv. Luther og hans viv levede for 500 år siden. Og kristne kvinder er ikke mere pålagt af mænd at være tildækkede med tørklæder. Det er altså en skik, vi har lagt fra os.
Det tog mange hundrede år for kristendommen at gøre vores samfund frie, demokratiske, lige for alle og for menneskeligt virke og velstand. Kristendommen har taget det opgør, som i dag gør, at vi ryster på hovedet af, at Luthers kone bar slør. Det er da mærkeligt, at vi ikke ryster på hovedet, når en kvinde fra et andet trossamfund gør det samme, men tværtimod begynder at forsvare den symbolske undertrykkelse, som tørklædet er. Ingen nævnt, ingen glemt, men jeg tænkte på Auken...
Hej Jacob,
Jeg skrev en lidt spredt kommentar her på min nye blog
Send en kommentar