søndag, marts 12, 2006

På barrikaderne for Arbejderen

Det er ikke hver dag, at jeg føler mig kaldet til at komme Dagbladet Arbejderen til undsætning, men ret skal være ret og ytringsfriheden gælder selv sagt også for venstreorienterede. Jeg må derfor støtte op om Arbejderens protest mod, at Københavns Politi ved en skrivelse til det firma der hoster Arbejderens server, har anmodet dette om at fjerne en appel fra den venstreorienterede forening Oprør, der opfordrede til at støtte PFLP og FARC (en handling der i øvrigt sandsynligvis var i strid med Medieansvarsloven), en anmodning som firmaet efterkom. Det er en sag som sjovt nok ikke har påkaldt sig videre opmærksomhed fra de der i Mohammed sagen ellers sprang ud som kompromisløse forsvarere af ytringsfriheden.

Jeg har ingen sympati overhovedet for de venstreradikale terrororganisationer PFLP eller FARC, som Oprørs appel støtter. Men Arbejderens offentliggørelse af appellen, som led i en journalistisk behandling af terrorlovgivning og sådan lovgivnings konsekvenser, må klart falde indenfor ytringsfrihedens grænser. Læg hertil, at Oprørs appel ligger på servere overalt i verden, hvorfor det vil være et Sisyfos projekt at hindre enhver form for videreformidling af appellen, hvilket gør anklagemyndighedens optræden desto mere dadelværdig. Sagen understreger den vidtgående rækkevidde af Straffelovens § 114a-c, der kriminaliserer direkte og indirekte støtte til terrororganisationer, en noget løs gerningsbeskrivelse, som giver anledning til et særdeles udvidet anvendelsesområde med konsekvenser for velerhvervede frihedsrettigheder, ikke mindst ytringsfriheden.

Vil videreformidlingen ikke få nogle til at yde direkte støtte til PFLP og FARC?, vil nogen givetvis indvende. Til det er der at sige, jo det kan ikke udelukkes. Men først i det øjeblik, at en person rent faktisk bidrager aktivt økonomisk til disse organisationer, bør det være relevant at overveje strafferetlige sanktioner. Således går frihed og ansvar rigtig nok hånd i hånd, men først når man konkret misbruger sin frihed bør man ifalde ansvar.

9 kommentarer:

Balder sagde ...

Jeg er helt enig. Og det ville i øvrigt klæde 'højrefløjen' hvis man var mere principfast i den slags sager, og aktivt gik ind for forsvaret af ytringsfriheden, også i de tilfælde hvor relativeringen af dette princip går ud over politiske modstandere, såsom venstreorienterede, muhamedanere, revisionister og andet godtfolk.

Ellers ender vi med at komme i samme situation som de famøse 'men' sigere, der med rette kan klandres for dobbeltmoral.

Jeg må indrømme at den seneste tids begivenheder har efterladt mig med en fornemmelse af, at principfasthed står i meget lav kurs i al almindelighed, og at opportunisme er den dominerende strategi næsten overalt hvor jeg vender blikket.

Set i dette lys er det et spørgsmål om de højtbesungede idealer om demokrati, sandfærdighed og ytringsfrihed overhoved repræsenterer virkeligheden selv i vores såkaldt demokratiske vesten..

Balder

Jacob Mchangama sagde ...

Ad Balder: Nu anser jeg som bekendt ikke muslimer, som politiske modstandere per se, og har svært ved at se hvordan modstand mod muslimer "en bloc" kan forenes med et principfast forsvar for frihed.

Når det så er sagt er jeg da glad for, at vi er enige i, at frihedsrettigheder også bør gælde og forsvares når det gælder ens politiske modstandere.

Når det kommer til principfasthed, synes i øvrigt jeg generelt, at den kultur-konservative bloggosfære lader meget tilbage at ønske, idet vinklingen og (fra)valget af emner alt for ofte er stærkt tendentiøs.

Felix sagde ...

Jeg blev lige, takket være waldorf, nødt til at genudse din medpunditokrat Mikael Jalving i deadline. Han mener at Dansk folkeparti har forsvaret ytringsfriheden "fuldstændig klart, fuldstændig rent" samtidig med at de har kørt en kampagne for at få flag-afbrændingsforbudet til at omfatte Dannebrog. Det er vist kun "kritisk presse" http://kritiskpresse.blogspot.com/
der har bemærket at flagafbrænding burde være omfattet af ytringsfriheden. Alle fra SF til DF fordømmer flagafbrændingerne, UDEN samtidig at gøre opmærksomme på at de burde være omfattet af ytringsfriheden, uanset at man ikke bryder sig om at se dannebrog afbrændt.....

Jacob Mchangama sagde ...

Kære Felix,

Flagafbrændinger bør også efter min smag være beskyttet af ytringsfriheden og den vinkel har rigtig nok ikke været fremme i debatten så vidt jeg kan se. Jeg skal også gerne indrømme, at Mikael Jalvings forsvar for DF kom noget bag på mig al den stund, at partiet jo har fremsat forsalg om at kriminalisere afbrænding af Dannebrog og i øvrigt har et noget ambivalent forhold til frihedsrettigheder og hvem disse bør gælde for. Jeg synes dog heller ikke Morten Albæks borgerlige vision om en VKR regering var videre troværdig (omend en Naser Khader og en Anders Samuelsen som ledere ville gøre konstellationen mere spiselig).

Felix sagde ...

Jeg fatter ikke hvorfor det er blevet fuldstændigt overset i debatten, nogen partier kunne måske endda score nogen billige point på et angreb på DF. Oh well....
Også er der alt det med Mr. Irving (ok det er selvf. i Østrig men alligevel). Djævelens Advokat to the rescue!

Balder sagde ...

Jacob Mchangama said...

"Nu anser jeg som bekendt ikke muslimer, som politiske modstandere per se,..."

Jeg taler selvfølgelig på egne vejne, men desuden var det ikke ment som du tolker det.

Der skulle nok have stået:

"...hvor relativeringen af dette princip går ud over politiske modstandere, venstreorienterede, muhamedanere, revisionister og andet godtfolk."

Muhamedaneres, venstreorienteredes og revisionisters ytringsfrihed er jo ind i mellem også under angreb kunne jeg måske også have sagt.

Jacob Mchangama said...

"...og har svært ved at se hvordan modstand mod muslimer "en bloc" kan forenes med et principfast forsvar for frihed."

En lille nuance: for at vi lige forholder os til hvad jeg har skrevet: jeg sagde 'ytringsfrihed' ikke frihed som du siger her.

Men du må alligevel forklare nærmere hvad du mener med ovenstående citat.

Mener du at en demokratisk politisk kamp mod indvandring og mod muhamedansk indflydelse på samfundet er anderledes end andre former for politisk kamp?

Er der alligevel grænser for dine liberalistiske idealer her? Jeg er ikke helt klar over hvad du siger.

Balder sagde ...

"partiet jo har fremsat forsalg om at kriminalisere afbrænding af Dannebrog og i øvrigt har et noget ambivalent forhold til frihedsrettigheder og hvem disse bør gælde for."

Om det rent konkrete med flagafbrændinger: Når det nu er forbudt at afbrænde det danske flag, burde det da i det mindste også være tilladt at brænde udenlandske flag. Hvad det angår, kan DF jo ikke klandres.

Selv er jeg i øvrigt rimelig ligeglad med flagafbrændinger.

Hvad angår det at begrænse andres udfoldelser; det gælder jo pr. definition for alle politiske retninger der opnår magt, at de begrænser andres magt og derved deres udfoldelser inkluderet deres frihed.

Forestiller Jacob Mchangama sig i øvrigt at han har 'et system'; en filosofi eller teori der indebærer en større retfærdighed eller forener alle modsætninger?

Er den tilfældigvis et 100 % 'tænkt produkt', hvor rationen har enevældig autoritet og magt?

Det er bare ved det at det så er ret så urealistisk, som muhamedanernes reaktioner overfor Jyllands Postens tegninger så tydeligt illustrerer.

For selvfølgelig er det ikke kun muhamedanerne der har irrationelle 'følelser' eller hvad man nu ønsker at kalde det. Det har danskere også, selv om det viser sig på en noget anden måde.

Den rent rationelle måde at forholde sig til tilværelsen og verden på kan højst dyrkes af et mikroskopisk mindretal, og ingen partier i Danmark, og ja jeg tør næsten sige noget som helst sted i verden, har nogensinde blot nærmet sig sådanne idealer i praktikken. Selv ikke på områder hvor det ville være indlysende, gavnlig og ikke mindst gennemførlig.

En udefinerbar 'moral', der for det meste er arvet af en tradition og bekræftet gennem opvækst, styrer de fleste mennesker, uanset hvilke idealer de teoretisk måtte bekende sig til.

Og nu er jeg spændt på at finde ud af hvor din brist mellem teori og praktik ligger.

(Ps. Jeg skal lige informere dig om at jeg ikke ved ret meget om dig og dine ideer; blot at du vist er en af de nyliberale... Så jeg taler til dig næsten udelukkende fra denne simple oplysning plus de udtalelser jeg har læst her på denne ene side. Jeg vil altså ikke skyde dig noget i skoene. Og gud ved, måske har du virkelig en løsning jeg ikke har hørt i nu. Al tvivl kommer indtil videre dig til gode.)

Balder sagde ...

Øv jeg var lidt hurtig.

"Når det nu er forbudt at afbrænde det danske flag, burde det da i det mindste også være tilladt at brænde udenlandske flag. Hvad det angår, kan DF jo ikke klandres."

Der skulle selvfølgelig have stået:

"Når det nu er tilladt at afbrænde det danske flag, burde det da i det mindste også være tilladt at brænde udenlandske flag.

DF skal vel ikke klandres for blot at ville ligestille det danske flag med de udenlandske.

Jacob Mchangama sagde ...

Hej Balder:

Tak for de mange kommentarer:

Indledningsvist skal jeg sige, at jeg vel er at betegne som klassisk liberal og dermed ikke har et rationelt svar på alle livets problemer, som jeg mener i al væsentlighed skal løses af mennesker selv alene og i forening.

Mht. til demokratisk kamp mod indvandring og muslimer kommer det helt an på, hvad du mener hermed.

Det er fint med mig, hvis du ikke bryder dig om Islam og muslimer, det må du selv om. Men hvis du via demokratiet vil indføre f.eks. love, der direkte stiller befolkningsgrupper ringere end andre pga. religiøs overbevisning (hvad jeg ikke siger du gør) så mener jeg ikke det er foreneligt med mdet frihedsideal jeg bekender mig til.


Mht flaget, så ville jeg have syntes det var en langt bedre idé hvis DF havde foreslået at afkriminalisere afbrændinger af nogen som helst landes flag.