I dagens Jyllandspost kan man læse, at den internationale terrorekspert dr. Rohan Gunaratna, leder af International Centre for Political Violence & Terrorism Research i Singapore, opfordrer den danske regering til at indføre strammere anti-terror lovgivning. Gunaratna udtaler bl.a.
»Danmark kan ikke beskytte sig selv, hvis ikke de danske politikere tager nogle upopulære beslutninger, og det skal gøres så hurtigt, som muligt. Tillader vi fortsat ekstremisme, som England har gjort det tidligere, vil Danmark også blive udsat for et lignende angreb, som London har oplevet det,«
Jeg har tidligere skrevet, hvad jeg mener om den slags lovgivning som Gunaratna er en energisk fortaler for. WSWS.org (med hvem jeg naturligvis på ingen måde sympatiserer) har en interessant artikel om Gunaratna. Artiklens indhold kunne tyde på, at man skal tage Gunaratnas forskning og konklusioner med et gran salt. Guratna er særdeles skeptisk indstillet overfor grundlæggende frihedsrettigheder og retssikerhedsgarantier, hvilke han har foreslået indskrænket i både Tyskland, Australien og nu altså herhjemme.
Guratna skylder dog, at forklare hvordan terrorister i Egypten ved flere lejligheder, og senest i Sharm el Sheikh, har kunne slå til på trods af dette land siden 1967 har haft en ”Emergency Law”, der giver myndighederne nær uindskrænket magt til at bekæmpe terrorisme.
I stedet for at bruge tid på Guratnas tvivlsomme anbefalinger burde vores politikere læse noget Hayek:
”Freedom can be preserved only if it is treated as a supreme principle which must not be sacrificed for particular advantages.” (Law Legislation and Liberty vol. 1 p. 57.)
søndag, august 28, 2005
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar