Indtil for 3-4 måneder siden gik jeg rent faktisk og glædede mig til kommunalvalget. Endelig en lejlighed til at stemme på en politiker, Søren Pind, med en liberal profil og så tilmed som overborgmesterkandidat i Hovedstaden med mulighed for rent faktisk at ændre noget. I maj måned meldte Søren Pind så ud, at han mente løsningen på narkoproblemet på Vesterbro er, at gøre det ulovligt at være narkoman. Hvordan kriminalisering af narkomisbrug hænger sammen med den 1. af Søren Pinds (ellers udmærkede) 10 teser, der lyder, at ”mennesket først og fremmest tilhører sig selv” forbliver ubesvaret. Men selvejerskab er åbenbart ikke det eneste liberale kerneprincip Søren Pind er villig til at ofre for politisk gavn. Lighed for loven (”den vigtigste ”opfindelse” i det sidste årtusinde” som Janice Roger Brown har beskrevet dette fundamentale princip) må også vige for Søren Pinds ønske om at vinde borgmesterposten. Søren Pind foreslår nemlig, at indvandrere og disses efterkommere (folk som mig selv velsagtens) pålægges en aktiveringsgaranti, og at kontanthjælpskassen smækkes i såfremt denne gruppe borgere ikke tager imod sådanne tilbud. Endvidere foreslår Søren Pind, at udenlandske statsborgere udvises såfremt de tre gange er dømt for strafbare forhold, samt at denne gruppe ikke længere anvises almene boliger før beboerne i sådanne boliger afspejler befolkningens sammensætning.
Hvor mange generationer man skal have boet i Danmark for at undslippe aktiveringsgarantien melder forslaget ikke noget om, men dens indførsel vil i alle tilfælde medføre en fuldstændig arbitrær retstilstand. Forslaget om automatisk udvisning af udenlandske borgere, virker også uigennemtænkt og i strid med almindelige proportionalitetsprincipper. Der kan være god grund til at udvise en udenlandsk statsborger ved den første lovovertrædelse (f.eks. ved voldtægt og mord), mens udvisning for f.eks den samme persons overtrædelse af Straffelovens § 120, 197 og § 203 ville være for indgribende.
Hvad Søren Pind har fuldstændig i er, at Ritt Bjerregård ikke har nogen løsning på de sociale problemer, der findes med indvandrere og disses efterkommere inklusiv udøvelse af kriminalitet. Her kunne man så have håbet på, at en liberal politiker som Søren Pind ville have peget på velfærdsstatens indbyggede problem med f.eks. at absorbere lavt uddannet og ufaglært arbejdskraft, som værende (en stor del af) problemet.
Jeg har ikke opgivet at stemme på Søren Pind endnu, men det ville være rart med nogle liberale udmeldinger og gerne så hurtigt som muligt.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Et enkelt rigtig godt forslag fra Søren Pind, var ideen om at andelsboliger skulle kunne sælges til en pris, der svarer til en ejerlejlighed.
Men ja, jeg er også skuffet og undres over Søren Pinds absurde forslag.
Som Haarder skrev fra 15 år siden: »Friheden er en moralsk sag. Jeg kan kun være fri, hvis også min næste er fri. Den liberale tænkning er ikke en teori om hvad der er hensigtsmæssigt. Det er et spørgsmål om moral, menneskeret og menneskesyn«.
Det synes både Søren Pind og resten af Venstre at have glemt.
Når nu Rune T. Selsing taler positivt om Pinds forslag om salg af andelsboliger, så synes jeg lige, der skal en kommentar ind her.
For forslaget er totalt tåbeligt - ligesom de fleste andre af Pinds nyere forslag, der tilsyneladende bare handler om at skrabe vælgere til sig fremfor at føre en stringent, sammenhængende politik.
I København er halvdelen af alle lejligheder på 2 eller færre værelser. Det er især unge mennesker samt ældre, der beboer disse lejligheder.
Som de fleste ved, så dækker kollegier og ungdomsboliger kun en meget lille andel af den samlede mængde studerende i Kbh. Under 10 pct.
Den foretrukne boligform for unge mennesker er netop andelsboligerne, som netop er billige og holder prisen.
Den gennemsnitlige tid, en sådan lejlighed beboes er nogle år (3-5 år), hvorefter de fleste studerende finder en kæreste/ægtefælle, og flytter i ejerbolig eller anden større bolig (ofte uden for København, desværre).
Hvis de nuværende ejere af andelsboliger får lov til at sælge deres andelsboliger til markedspris, vil det hjælpe netop dem - og kun dem. De vil score en enorm fortjeneste, men den skal betales af den kommende generation af studerende, som næppe vil have råd til at betale 1,2 mio. kr. for en etværelses på Nørrebro. Ej heller med afdragsfrihed.
Søren Pinds forslag virker umiddelbart rigtigt, men det vil straffe alle dem, som har brug for - og i dag får - en billig andelsbolig.
Andelsboliger er et billigt alternativ til leje- og ejerboliger. Og de er spekulationsfri. Hvis Søren Pind er modstander af billige boliger (hvilket man kunne fristes til at tro), så skulle han sige det, og bruge sit MF-mandat til at stille forslag om afskaffelse af andelsboliger samt ophævelse af huslejeregulering.
Det ville vel også netop være det, som bloggeren her efterlyser, nemlig rigtig liberal politik.
Jeg mener bestemt også at de forslag du opremser er gode, men et eller andet sted skal man jo starte.
Det virker plat, når du kalder det modstand mod billige boliger. Det er jo ikke sagen. Det problematiske ved andelsboligerne er den totale vilkårlighed, der er i fordelingen af dem. Man kan ikke bare sætte markedet ud af kraft. Når ejerne ikke har kunnet få det for boligen som den er værd har de måtte kompenseres på andre måder. Den typiske form for kompensation er vennetjenester. For at komme i betragtning til en andelsboliger gælder det primært i at have de rigtige kontakter til familie og venner. Lidt af den samme mekanisme foregår, når andelsboligerne bliver givet til fagforeningsmedlemmer, men her drejer det sig om mere end vennetjenester, men også som en slags frynsegoder for medlemskabet.
Derudover er der selvfølgelig de rene markedsmekanismer, nemlig penge under bordet. I mine øjne den mest rimelige løsning af de nævnte.
Det moralsk rigtige ville være at lade boligerne fordeles uforstyrrede markedsmekanismer. Det sikrer Søren Pinds forslag.
Send en kommentar